Trustpilot
Trustpilot

Ejerskifte på forsikring

Har du solgt/købt en pony/koldblodshest, som er forsikret hos Dansk Hesteforsikring, kan du nedenfor læse, hvordan du skal forholde dig. På din forsikring er der 14 dages ejerskifteforsikring.

Som sælger
Ønsker du at opsige din forsikring, og du ikke er sikker på, at køber ønsker at overtage forsikringen, kan du sende en mail med opsigelse til post@dansk-hesteforsikring.dk

Som køber
Når du køber en pony/koldblodshest, som allerede er forsikret hos Dansk Hesteforsikring, kan du i mange tilfælde overtage forsikringen, men du indgår en ny aftale. Det betyder, at vi skal bede om ny dyrlægeundersøgelse, hvis forsikringstypen, forsikringssummen eller ponyens/koldblodshestens alder medfører dette.

Forsikringssummen kan kun udgøre det beløb, plus dyrlægeomkostninger, du har købt ponyen/koldblodshesten for.

Du kan overtage den eksisterende forsikring ved at udfylde en begæring om forsikring, hvorpå ponyens/koldblodshestens nuværende police nr. oplyses.
Sundhedsundersøgelse og evt. røntgenattest kan evt. indsendes til post@dansk-hesteforsikring.dk

Livsforsikring
Den eksisterende forsikring kan overtages, men du bedes indsende ny sundhedsundersøgelse når:

  • Din pony/koldblodshest er fyldt 15 år
  • Du ønsker en højere forsikringssum
  • Der er lavet en sundhedsundersøgelse

 

Sygeforsikring
Sygeforsikring tegnes som tillæg til livsforsikringen.
Er ponyen/koldblodshesten allerede sygeforsikret, kan du overtage denne forsikring frem til 1. januar i det år ponyen/koldblodshesten fylder 15 år.
Har ponyen/koldblodshesten været syg, kan Dansk Hesteforsikring tage forbehold for evt. sygdomme.

Rideuanvendelighedsforsikring

Rideuanvendelighedsforsikring kan ikke overtages, men behandles altid som en nytegning.

For at tegne denne forsikring skal vi altid bede om en ny sundhedsundersøgelse, som ikke er ældre end 14 dage samt evt. røntgen.
Vi skal bede om røntgen af ben, ryg og lænd, samt hals og nakke når:

  • Forsikringssum på kr. 50.000 og højere
  • Fra 1. januar i det år ponyen/koldblodshesten fylder 10 år

Røntgenbilleder af ben skal indeholde:

  • ben
  • tæer i side- og forfra optagelse
  • hovseneben
  • haseled i 3 planer
  • sideoptagelse af bagknæ