Trustpilot
Trustpilot

Ansvarsforsikring

Hvad siger loven?
Ansvarsforsikring er inkl. i ponyens/koldblodshestens Livsforsikring. Du kan også tegne en ansvarsforsikring, som dækker op til 50 heste, uden du har tegnet Livsforsikring.

Efter loven er hesteejeren forpligtet til at erstatte den skade, løsgående heste forvolder, uanset om hesteejeren har skyld i skaden eller ej.
Loven siger også, at hesteejeren er forpligtet til at tegne en forsikring, der dækker ansvaret. Dansk Hesteforsikring har været forudseende. Heste som er forsikret, i Dansk Hesteforsikring, er nemlig allerede dækket ind efter de nye lovkrav, og den udvidede dækning bliver derfor gratis medforsikret, som supplement til hesteejerens øvrige ansvarsforsikringer.

Nogle forsikringer dækker måske ikke det nye lovgrundlag. Dansk Hesteforsikring gør opmærksom på, at hvis du har andre heste, som der ikke er tegnet hesteforsikring for, så kan der opstå en situation, hvor der ikke er ansvarsdækning for disse heste. Problemet er, at private almindeligvis har en ansvarsforsikring i deres Indboforsikring, men denne forsikring dækker ikke i alle situationer det nye objektive hesteansvar. Desuden dækkes kun det private ansvar.

Dansk Hesteforsikring understreger, at det er vigtigt, at man som hesteejer er opmærksom på, at det ansvar, der dækkes på Indboforsikringen, er det private ansvar. Hvis man eksempelvis driver et lille hestestutteri eller handler med heste, kan der være tale om et erhvervsmæssigt ansvar, som kræver en anden type forsikring.

Pris 

Ansvarsforsikring til og med 50 heste koster 1.052 kr. (indeks 2024) pr. år.