Trustpilot
Trustpilot

Rideuanvendelighedsforsikring

Rideuanvendelighedsforsikring tegnes som tillæg til livsforsikring, og er til dig, som bruger din pony/koldblodshest til ridning, og gerne vil i gang med en tilsvarende med det samme, hvis uheldet er ude.

Hvornår dækker rideuanvendelighedsforsikringen?
Ponyen/koldblodshesten kan erklæres rideuanvendelig, når den har en uhelbredelig påviselig lidelse, som den har været behandlet for.
Når ponyen/koldblodshesten erklæres rideuanvendelig, kan du som forsikringstager frit vælge, om den ønskes aflivet og erstattet med 100 % af forsikringssummen, eller om du vil beholde ponyen/koldblodshesten i live og have udbetalt forsikringssum som overstiger 25.000 kr. dog min. 50 % af forsikringssummen.

Hvad dækker rideuanvendelighedsforsikringen ikke?
Du kan ikke forsikre dig i mod, at din pony/koldblodshesten ikke kan gå en vis sværhedsgrad af konkurrence. Forsikringen dækker ikke skader, der skyldes umedgørlighed som følge af karakterfejl, adfærdsforstyrrelser eller hvinskhed (nymfomani).

Hvilke ponyer/koldblodsheste kan rideuanvendelighedsforsikres?Indtil 1. januar i det år, ponyen/koldblodshesten fylder 15 år, kan du tegne rideuanvendelighedsforsikring. Fra 1. januar i det år ponyen/koldblodshesten fylder 20 år, nedskrives forsikringssummen med 15 % hvert år. Forsikringen ophører automatisk 1. januar i det år, ponyen/koldblodshesten fylder 25 år.

Sundhedsundersøgelse
Når du tegner en rideuanvendelighedsforsikring, skal vi altid bede om en sundhedsundersøgelse fra en dyrlæge.
I visse tilfælde skal vi også bede om røntgen. Er der taget røntgen skal vi bede om resultatet heraf. Vi råder til, at der laves en sundhedsundersøgelse i forbindelse med en handel.

Hvornår skal vi have røntgen af din pony/koldblodshest?

  • Når din pony/koldblodshest er fyldt 12 år, eller
  • Når du ønsker rideuanvendelighedsforsikring på 50.000 kr. eller højere

Hvilke røntgenbilleder skal vi have?

  • Røntgen af ben
  • Røntgen af ryg og lænd
  • Røntgen af hals og nakke

Røntgenbilleder af ben skal indeholde:

  • Forbens tåled i sideoptagelse centreret på kode- og hovled
  • Forbens tå forfra
  • Bagbens tåled, en enkelt sideoptagelse
  • Haseled i 3 plan
  • Skrå sideoptagelse af bag knæ

Sundhedsundersøgelsen må ikke være ældre end 14 dage. 

Priser
Denne forsikring tegnes som tillæg til livsforsikringen.
Præmien på rideuanvendelighedsforsikring udregnes som en procentdel af den ønskede forsikringssum pr. år.

Rideuanvendelighedsforsikring kan tegnes op til en sum på 200.000 kr.

Forsikringssummen på livsforsikring kan være højere end summen på rideuanvendelighedsforsikring men ikke omvendt.

Gå til prisudregner her

Forsikringssum Procent af forsikringssummen
10.000 - 200.000 kr.  7,00