God mundhygiejne er afgørende hestens sundhed. Derfor bør du sørge for regelmæssig mundhuleundersøgelse og tandraspning til din hest, så du undgår alvorlige problemer. Få vores bedste råd til at undgå tandproblemer her.
Hvad er tandraspning hos hest?
Ved tandraspning (slibning) fjernes skarpe kanter, overflødig tandsubstans og andre ujævnheder på tænderne. Derudover sikrer dyrlægen, at tænderne mødes og slides korrekt, så hesten kan tygge maden optimalt.
Når hesten skal have raspet tænder, er det vigtigt, at den er rolig og afslappet. Det kan derfor være en god idé at bedøve hesten inden undersøgelsen. Tag en snak med dyrlæge og vurdér, hvad der er rigtigt for din hest.
Hvor tit skal heste have raspet tænder?
Der er stor forskel på hvor tit en hest skal have raspet tænder. Nogle heste får kun raspet tænderne få gange i livet, hvorimod andre har brug for hyppig tandraspning.
Det er ikke hensigtsmæssigt at foretage overdreven raspning af hestens tænder, så du bør altid rådføre dig med en professionel.
Som tommefingerregel bør du dog få tjekket hestens tænderne én gang om året, så du sikrer dig, at alvorlige problemer ikke opstår.
6 tegn på, at din hest trænger til en mundhuleundersøgelse
- Uforklarligt vægttab
- Manglende appetit
- Forandringer i afføring
- Tyggebesvær
- Taber foder ud af munden eller i vandkoppen
- Kolik, f.eks. i form af forstoppelse
- Ridebesvær
Observerer du flere af ovenstående symptomer, bør du overveje at booke en tid til en mundhuleundersøgelse ved dyrlægen og få tjekket hestens tænder.
Dækker hesteforsikringen tand- og tandkødsproblemer?
Selvom du gør alt, hvad du kan, for at passe på din hests tænder, kan den stadig blive ramt af sygdom eller skader i munden.
Gennem sygeforsikringen hos Dansk Hesteforsikring har du mulighed for at få dækket 80 % af dine udgifter til behandlingskrævende tandbehandling.